Navne med endelsen ”sted” knytter sig til de tidligste bosætninger i forbindelse med de første skovrydninger. Halsteds historie mener man derfor går helt tilbage til omkring 600-tallet e.Kr. At der har været bopladser så langt tilbage i tiden blev fastslået i forbindelse med etableringen af golfbanen. Arkæologer gennemgik området for bopladsefterladenskaber og fandt tegn i jordlagene på en tidlig bosætning.
Halsted nævnes i Valdemar Sejrs jordebog fra 1231. På det tidspunkt var Halsted krongods, også kaldet kongelev. Efter danehofsdom i 1284 om at Erik Klipping, der var konge fra 1259 til 1286, skulle udlevere arven til samtlige Erik Plovpennings døtre overgik de kongelige besiddelser i Halsted til kusinen Jutta.
Jutta døde samme år og havde testamenteret besiddelserne i Halsted til opførelse af et benediktinerkloster.
Der opførtes et firefløjet bygningskompleks, hvor kirken opført i 1100-tallet udgjorde den nordlige fløj.
Klosteret blev centrum for hele egnens liv, og mange omkringliggende jordbesiddere optrådte som velgørere og skænkede store gaver til klostret ligesom nogle lod sig indskrive.
Halsted nød anseelse ikke mindst på grund af placeringen ved Halsted Å, der var sejlbar for store skibe lige op til Klostret, men også grundet et stort årligt marked, som tiltrak folk langvejs fra.
I 1510 sejlede lybækkerne op til Halsted Kloster med deres flåde. Klosteret blev plyndret og brændt af. Munkene fik trods ødelæggelserne bragt klosteret på fode igen, men en værre fjende ventede i form af reformationen i 1536.
Halsted Kloster blev igen krongods og fra 1538 verdsligt len under navnet Halsted Kloster len.
Den første lensmand fik ordre til at forsyne munkene med føde og klæder, og de munke som ønskede det, blev boende på klosteret til de døde.
Efter Halsted Kloster atter overgik til Kronen fik en række lensmænd sæde her. En lensmand repræsenterede kongen overfor indbyggerne ligesom han skulle yde kongen tjenester i form af ryttere i tilfælde af krig samt en vis sum penge fra lenet.
Efter kong Fredrik den andens død i 1588 overgik krongodserne på Lolland-Falster til hans enkes, Dronning Sophie, pension.
Dronning Sophie ændrede lenene på Lolland-Falster fra at være afgiftslen til regnskabslen, hvilke indebar at lensmændene nu blev fast aflønnet.
Under lensstyret forfaldt bygningerne på Halsted Kloster. I 1587 indberettede Steen Brahe om forholdene og en istandsættelse blev påbegyndt af Frederik 2.
I 1591 stod den nye administrationsbygning på Halsted Kloster færdig, i daglig tale kaldet Dronning Sophies Hus (se denne).
Ved enevældens indførelse i 1660 blev lensvæsenet ophævet og afløst af amter. Halsted Kloster Len blev til Halsted Kloster amt og amtsstuen var i Dronning Sophies Hus på Halsted Kloster.
Efter forhandlinger mellem Kong Frederik 4 og baron Jens Juel-Vind blev Halsted Kloster mageskiftet med hovedgården Juellinge på Stevns. Mageskiftet skete den 30. august 1719.
Jens Juel-Vind havde arvet Juellinge fra sin moder, niece til søhelten Niels Juel, og baroniet var blevet oprettet i 1672. Den 26. december 1721 overførtes baroniet til Halsted Kloster, som herefter fik navnet Juellinge.
Ved mageskiftet blev amtstuen overflyttet til Nakskov, men navnet Halsted Kloster Amt blev bevaret.
Efter lensafløsningen i 1919 overgik Juellinge 1921 til fri ejendom og baroniet ophævet. Greve Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs fik ved deklaration af 1922 bestemt, at godset igen skulle have sit oprindelige navn, Halsted Kloster.
Halsted Kloster har gennem århundrederne alene haft 3 ejere: Kronen, Kirken og familien Krag-Juel-Vind-Frijs. Halsted Kloster har aldrig været handlet.
Halsted Klosters nuværende ejer, Mogens greve Krag-Juel-vind-Frijs, er niende generation på stedet.
På grund af den historiske udvikling med kirke, kloster, lensmandssæde, amtstue, de hellige kilder med valfarter og de store årlige markeder var Halsted hævet langt op over Lollands andre landsbyer. Af gamle skribenter blev Halsted betegnet som ”halvt en købstad”.
Den livlige trafik gav kroen en stor opblomstringstid. Det gik så livligt for sig, at Christian 4. i 1646 måtte lægge en dæmper på udskejelserne og rent ud forbyde afholdelse af markeder i Halsted. Kroen fortsattes ca. 200 år endnu.
Halsted Kloster's historie går tilbage til 600-tallet. Før klostertiden var Halsted Kloster krongods, også kaldet kongelev, og nævnes i Valdemar Sejrs jordebog fra 1231. Kirken var allerede bygget på det tidspunkt.
I 1284 mageskifter Erik Klipping med sin kusine Jutta, som var datter af Erik Plovpenning, således at Jutta får hele krongodset i Halsted. Hun dør samme år og overdrager forinden jorden til abbeden i Ringsted.
Herefter forbliver Halsted Kloster i kirkens eje (Benediktinerkloster) til reformation 1536, hvorefter Halsted Kloster atter overgår til kronen.
Fra 1536 - 1721 var Halsted Kloster diverse enkedronninger og kronprinsers pension og krongodset blev bestyret af diverse landsmænd.
Halsted Kloster var i disse år udsat for adskillige overfald og plyndringer fra lübeckernes og svenskernes side.
I 1591 opførtes den gamle hovedbygning med trappe og fangetårn, som senere blev nedrevet.
I 1718 påbegyndte Kong Frederik d. V. forhandlinger med baron Jens Juel - Vind (hvis onkel var Søhelten Niels Juel), om at mageskifte Juellinge på Stevns med Halsted Kloster.
I 1721 var forhandlingerne faldet på plads og Halsted Kloster fik navnet Juellinge, hvilket det blev ved at hedde indtil lensafløsningen i 1919, hvor Halsted Kloster overgik til fri ejendom og fik sit oprindelige navn tilbage.
Som det fremgår af ovennævnte, har Halsted Kloster kun været ejet af kirken, kronen og familien Krag-Juel-Vind-Frijs.
I Middelalderen havde munkene deres egen klosterhave, foruden en "fornøjelig" lund, også kaldet Munkelunden, hvor klosterfolket promenerede.
Munkelunden blev senere indhegnet og der opstod det, der i dag bliver kaldt Dyrehaven.
Baron Jens Krag-Juel-Vind lod i 1740 en barok have anlægge i fransk stil med tre lindealleer i le Nôtres stil.
Anlægget bliver nedlagt i 1860, men genskabt af Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs i 1920, for atter at blive nedlagt i 1960´erne. Man kan stadigvæk ane noget af den gamle barokhave med terasseniveauerne.
For enden af parken på vej mod Dyrehaven er anlagt en 18-hullers golfbane (Vestlollands Golfklub).
Parken er åben for offentligheden fra 1. Maj til 1. Oktober kl. 6.00 - 18.00
Familiens oprindelige navn er Vind. Ago Wind nævnes i 1163 som den første af familien Vind.
Baron Jens Juel-Vind tager navnet Juel, som er hans mors pigenavn samt titlen baron for at kunne arve godset Juellinge (Stevns). Han gifter sig med Ida Helle Margrethe Krag til Steensballegaard.
Deres søn, også kaldet Jens, tager navnet Krag for at kunne arve Steensballegaard, derved opstår navnet Krag-Juel-Vind.
Jens Krag-Juel-Vind gifter sig med Sophie Magdalene von Gram til grevskabet Frijsenborg. Deres søn Frederik tager ejendommens navn Frijs og grevetitlen for at kunne arve Frijsenborg, og således opstod navnet Krag-Juel-Vind-Frijs.